Vadehavskysten
Vadehavscentrets indgang | Vadehavskysten

Attraktioner i Ribe

Ribe byder på en bred og farverig palet af forskellige museer og attraktioner. Arkitektoniske perler som Domkirken og den smukke middelalderlige bykerne.

Benefits For You
Vadehavscentret | Ribe | By the Wadden Sea
Be Happy Pass
Udstillingsområde i Vadehavscentret | Vadehavskysten
Ribe Domkirke og Sort Sol
Ribe Domkirke

Ribe Domkirke er synlig på kilometers afstand i det flade landskab og Domkirken er Danmarks eneste femskibede kirke.

Museet Ribes Vikinger

Ribes Vikinger er stedet at finde svarene. Gennem udstillingerne af de enestående arkæologiske fund kan du opleve Ribes historie fra begyndelsen af 700-tallet og op gennem vikingetiden og middelalderen til ca. år 1700.

Vadehavscentret | Ribe | By the Wadden Sea
Vadehavscentret

Et besøg i Vadehavscentret er en rejse gennem Vadehavets fantastiske landskab i selskab med millioner af trækfugle. Udstillingerne har internationalt niveau og giver et æstetisk og helt utroligt indblik i Vadehavet og trækfuglenes natur.

Viking med hjelm | Vadehavskysten
Ribe VikingeCenter

Ribe VikingeCenter er en rejse mere end 1.000 år tilbage til vikingernes verden. Her kan man møde krigere, handelsfolk, håndværkere, bønder og alle dyrene på Storgården. Man kan opleve rekonstruktioner af det allerældste Ribe og nu også Danmarks første kristne kirke.

Det grønne værelse på Ribe Kunstmuseum | Vadehavskysten
Ribe Kunstmuseum

Ribe Kunstmuseum blev etableret i 1891 og danner ramme om en international anerkendt samling af dansk kunst med værker af bl.a. C.W. Eckersberg, Christen Købke, Hammershøi, P.S. Krøyer, L.A. Ring og ægteparret Ancher.

Der bliver taget billeder på museet | Vadehavskysten
Jacob A. Riis Museum

Historien om Jacob A. Riis er historien om næsten at gå under i New Yorks værste kvarterer og historien om, hvordan hårdt slid, vilje til at skabe et bedre samfund og tro på sig selv gjorde Ribe-drengen til det, præsidenten kaldte "den ideelle amerikaner".

HEX ! Museum of witch hunt | Vadehavskysten
HEX!

Maren Spliids kom fra Ribe og er den bedst kendte danske heks. Hun blev brændt på bålet i 1641. Museet fortæller om hekseforfølgelser i Danmark og Europa.

Sct. Catharinæ Kirke og Kloster
Blev grundlagt i 1228 som et tiggermunkekloster af dominikanerne - i Danmark kaldet Sortebrødrene. Det prægtige kompleks er sammen med Domkirken det eneste, der er levnet af alle Ribes middelalderlige kirker, klostre, kapeller og hospitaler. Den nuværende kirke er fra 1400-årene og den tredje på stedet. Efter reformationen i 1536 blev kirken sognekirke, mens klosterfløjene tjente som hospital. Kirken stod foran en sammenstyrtning, da den i 1920’erne blev reddet ved en enestående aktion, hvor man som sidste udvej bogstaveligt talt skar den fri af jorden, satte den på rækkevis af donkrafte og stille tippede den i lodret position. Gennem kirken er der adgang til den smukke klostergård. Nyd den fredfyldte stemning helt afskåret fra omverdenen. Sct. Catharinæ Plads har i midten et brøndanlæg med klostrets værnehelgen Sct. Catharinæ af Alexandria på toppen.

Det Gamle Rådhus
Er Danmarks ældste, opført før 1496. Fra 1708 anvendt som byens rådhus, hvor der ind til 2007 blev holdt byrådsmøder. I den gamle Borgersal og gangene hænger en samling portrætter af 1600-1900-årenes lens- og amtsmænd. Det tidligere gældsfængsel er nu indrettet til museum for Ribes bystyre samt lov og ret. Der fortælles om rådhuse, byporte og handel. Her kan man se byens segl, normalmål, drikkebæger, lovbog, morgenstjerner, bøddelsværd, tommelskruer og meget mere i Rådhussamlingen.

Kannikegården og Taarnborg med mere skal der også sættes tid af til når man går rundt og ser Ribe.

Bliv inspireret til flere oplevelser i området