Partner 2022
Destination Vadehavskystens opgave er at udvikle, markedsføre og sælge vadehavsområdet som en attraktiv ferie- og mødedestination, hvor man som besøgende bliver ladet op. Det gør vi med brandet ”Vadehavskysten”.
Og du er inviteret med som Vadehavspartner i vores fællesskab.
Først og fremmest for din egen skyld. Du får synlighed over for turister og mødearrangører, og du kan få hjælp til dit salgsarbejde. Endvidere får du adgang til netværk og viden, så du står stærkere i den fremtidige konkurrence, som helt sikkert bliver både stærkere og anderledes.
Men også for fællesskabets skyld. Sammenhold er godt for vores område. Når vi står sammen om at tiltrække turister, får vi flere midler til udvikling, markedsføring, salg og videnskabelse, og vi kan derfor skabe bedre resultater, end vi kan hver for sig. Herunder får vi lettere ved at tiltrække midler fra diverse offentlige og private bidragsydere.
Et partnerskab med Destination Vadehavskysten går begge veje. Vi bestræber os hver dag på at levere de aftalte ydelser til vores partnere i mindst den aftalte mængde og kvalitet. Til gengæld forventer vi partnernes aktive medvirken, når vi beder om f.eks. materialer, data, link til vores hjemmeside, input til udvikling og modtager pressebesøg.
Hvis du savner produkter eller ydelser i vores partnerskabsprogram, må du endelig sige til. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at hjælpe dig.
Vi håber at se dig som partner i Destination Vadehavskysten.
Kontakt os
Ønsker du at blive partner hos Vadehavskysten, kan du kontakte os og høre nærmere om de mange muligheder. Du kan også udfylde nedenstående formular.
De fem partnerprogrammer
Uanset om du er en lille eller en stor virksomhed, får du markante og konkrete fordele af at være Vadehavspartner
De besøgendes behov for information skifter i disse år i endnu højere grad mod digitale platforme - og ikke mindst mod mobile platforme. Det imødekommer Destination Vadehavskysten allerede, men vi har en målsætning om at optimere og udvikle yderligere i de kommende år, så vi sikrer partnerne - store som små - den nødvendige synlighed på de platforme, turisterne bruger.
Uanset hvilken pakke du vælger - fra Grundpakken til VIP-pakken - er du sikret synlighed, og vi har udvidet mulighederne for at tilkøbe individuelle løsninger, der passer netop til dig og din virksomhed.
Som Vadehavspartner bliver du automatisk medlem af Destination Vadehavskysten. Du kan også godt blive medlem uden at blive partner. Det koster 500 kr. + moms og giver stemmeret til generalforsamlingen, men det giver ikke adgang til synlighed eller andre partnerfordele.