Solnedgang Fanø Stand Up Paddel

Ø-SUP

Foto: Vadehavskysten

Oplev Fanø fra vandsiden med Stand Up Paddle. Du kan bl.a. prøve Stand Up Paddle ved Fanø Bad og Rindby Strand.

På Fanø kan du både prøve SUP i det åbne hav på vestsiden af øen og i vadehavet på østsiden af øen. 2 meget forskellige oplevelser.

På østsiden af øen er der normalt fladt vand til SUP. Til gengæld er strømmen stærk. Tidevandet fører konstant store mængder vand ind og ud af vadehavet gennem de store tidevandsrender. Tager man sig i agt for tidevandet og strømmen, er det et spændende og udfordrende sted at dyrke SUP. Området tæt på Nordby havn er det mest populære sted.

På vestsiden af øen ligger det åbne hav. Om sommeren er havet roligt og man skal et stykke ud for det bliver rigtig dybt. Ved svag pålandsvind er det derfor en dejlig oplevelse af at dyrke SUP, hvor du padler langs stranden. For den erfarne padler er der gode udfordringer når der er lidt mere pålandsvind.

Man skal til gengæld være meget opmærksom, hvis man padler i fralandsvind, ligesom man skal huske at bruge redningsvest når man dyrker SUP. Dette er lovpligtigt i Danmark.

På fastlandet er Hjerting Strand et populært sted at padle.

Ø-SUP Fanø er en del af projektet Øhigh5, som støttes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse logo

©Danmarks ErhvervsfremmebestyrelseFoto:Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse