Fanø Strand

Feriekalender 2026

Foto: Vadehavskysten

Få et overblik over vores nærmarkeders ferier i et dokument, der viser hvilke perioder hvert marked holder ferie.
Tyskland, Holland, Norge og Sverige.

Feriekalenderen kan bruges til at planlægge hvornår markedsføringskampagner startes i de forskellige lande, imens vi også kan se hvornår der er mest kapacitet til rådighed. Her er information om markederne i forhold til perioder for ferie.

TYSKLAND

Med undtagelse af juleferien er alle øvrige ferier meget forskelligt fordelt i Tyskland. Det giver mulighed for at ramme i ydersæsonerne, når sommerferien strækker sig fra og med uge 27 til og med uge 37.

Tyskland er inddelt i 16 delstater, hvor vi har fokus på de nordlige delstater i udvalgte målgrupper, med interesse for Danmark og især interesse for den jyske vestkyst og Vadehavskysten. Det er købestærke tyskere hvor nøgleord er livsnyder, livskvalitet, kultur og interesse for naturen. De fleste tyskere booker deres ferie 2-3 måneder før, hvilket betyder at vi skal være synlige med kampagner allerede fra marts. På den måde vil vi ramme tyskere, der tager på en tidlig forårsferie samt dem, der booker sommerferie tidligt. For at komme i spil igen til sensommer og efterår skal vi være synlige på markedet igen i sommermånederne (juni og juli).

LÆS MERE OM HVORNÅR TYSKERNE HOLDER FERIE

HOLLAND

I Holland bor 17,5 mio. mennesker og markedet har et stort potentiale, hvor der virkelig kan hentes meget. I Holland holder man ikke påskeferie i marts/april som i de andre lande. De har i stedet maj-ferie i uge 18. Derudover giver det god mening at øge indsatsen op mod sensommeren, da mange hollandske gæster kommer til Danmark i august.

LÆS MERE OM HVORNÅR HOLLÆNDERNE HOLDER FERIE

NORGE

Norges feriekalender ligner den danske feriekalender. Det er i juli, de fleste norske gæster kommer til Danmark, så vores opgave er at formidle potentialet i skuldersæsonerne som attraktive for de norske gæster.

Norges efterårsferie er i uge 41, hvilket kunne være en periode, der er interessant at kigge på.

LÆS MERE OM HVORNÅR NORDMÆNDENE HOLDER FERIE

SVERIGE

Alle steder i Sverige holdes sommerferie samme tid. Det afholdes fra uge 25 til uge 34. Gymnasierne i Stockholm-området har dog allerede sommerferie fra uge 23 i 2026. Vinterferien i Sverige er fordelt over 2 uger og påskeferien er i 2026 i uge 14-15. Både efterårsferie og juleferie holdes samtidig i hele Sverige. Efterårsferien er i uge 44 og juleferien i uge 52 og uge 1.

LÆS MERE OM HVORNÅR SVENSKERNE HOLDER FERIE