Fanø Strand
Badning er selvfølgelig noget af det, der virker tiltrækkende ved stranden. Det bedste sted for badning er stykket mellem Fanø Bad og Rindby Strand.
Stranden på Fanø er så stor at der er plads til alle. Til dem der vil bade og solbade, lege i sandet, flyve med drager, køre Blokart eller Kite-Buggy eller kite-surfe, samle rav, gå en tur og betragte solnedgangen eller opleve fuglelivet på stranden.
Hjerting Strand i Esbjerg har en skøn promenade med de bedste bademuligheder og vestjyske mondæne omgivelser. Den 660 m lange promenade ved Ho Bugt er i sig selv en arkitektonisk oplevelse, men giver primært let og indbydende adgang til stranden med bænke, hængekøjer, ramper, en udsigtsplatform og en bane til beachvolley.