Masterclass 2: Kommerciel bæredygtighed - Torsdag den 29. oktober 2026 kl. 10.00-15.00
Masterclass 2: Kommerciel bæredygtighed - Torsdag den 29. oktober 2026 kl. 10.00-15.00

Formål
På denne masterclass har vi et kommercielt fokus og værdiskabelse i din forretning.
Med afsæt i første masterclass arbejder vi med, hvordan natur, bæredygtighedsfokus og Vadehavets kvaliteter kan blive til tydelige og attraktive værditilbud for dine gæster.
Målet er at give dig en konkret forståelse af, hvordan fokus på bæredygtighed kan styrke din forretning - både når det gælder relevans, differentiering og indtjening. Samtidig lægger vi fundamentet for det videre arbejde med dine idéer i resten af forløbet.
Læringsmål og udbytte
Efter masterclass 2 har du:
- fået en grundlæggende forståelse af, hvad et stærkt værditilbud er
- fået bedre indsigt i dine målgruppers behov og motivation
- arbejdet med at omsætte bæredygtighed og Vadehavets kvaliteter til konkrete værditilbud
- fået introduktion til værdibaseret prissætning
- fået indblik i, hvad der påvirker gæsters valg og køb
- arbejdet videre med dine egne idéer med fokus på målgruppe og værdi
Indhold og temaer
1. Hvad skaber værdi for dine gæster?
Vi ser på, hvordan et fokus på bæredygtighed kan skabe værdi - ikke kun som hensyn, men som noget der gør dine oplevelser mere attraktive. Du arbejder med, hvordan forskellige målgrupper oplever kvalitet og relevans.
2. Dit værditilbud i praksis
Hvad gør din oplevelse særlig? Vi arbejder med at se din forretning udefra - med gæstens øjne - og med at gøre dine styrker tydelige. Her kobler vi natur, kultur og bæredygtighed til det, du tilbyder.
3. Pris og gæsteadfærd
Hvordan sætter du en pris, der matcher værdien? Du får en introduktion til værdibaseret prissætning og simple greb fra adfærdspsykologi, der påvirker, hvordan gæster træffer valg.
TILBAGE TIL MASTERCLASS: DET NYE NORMAL: BÆREDYGTIGHED SOM FØRSTE VALG


