Ø-Camino, Vestetapen - Nordby-Sønderho, 22 km
Etape 1 er på den vestlige side af øen. Her starter etapen ved færgelejet i Nordby, hvor der er få 100 meter hen til søjorden, hvor sælerne ligger og hviler sig, efter de har været ude at fange mad.
Fanø har spændende vandreruter i et landskab præget af havet. Vær opmærksom på, at dele af Camino-ruten på Fanø kan være oversvømmet - især i foråret fra januar til maj.
Fanø er en lille ø på 56 km2, men byder alligevel på mange vandremuligheder i et varieret landskab.
I området ved Fanø Klitplantage findes der flere afmærkede ruter på 3-4 km længde. På østsiden oplever du både plantage, mark og klitheder. På vestsiden oplever du klitlandskabet i al sin pragt. Du kan hente ruterne som GPX-fil her.
Du kan også vælge at vandre ruten Camino Fanø, hvor du når hele øen rundt. Ruten er på ca. 44 km og er opdelt i 2 etaper. Ruten er lavet som et 8 tal, så du på begge etaper kommer gennem karakteristiske og meget forskellige landskaber på begge etaper. Du kan hente ruten som GPX-fil her.
Etape 1 starter i Nordby og slutter i Sønderho, og etape 2 starter Sønderho og slutter i Nordby. Du kan naturligvis også vælge at tage turen omvendt.
Bemærk venligst at ruten ikke er markeret.