Pælebjerg på Fanø

Pælebjerg er i dag et meget yndet og skønt udflugtssted, hvorfra der er en fantastisk udsigt over havet, Fanø Klitplantage med små kær og et bølgende hede landskab.

Nord for bjerget ligger Pælebjergsøen, som sikkert er en rest af det sund, der i tidernes morgen skulle have delt øen i to dele, og som hed Elses Gab. Søen er en af de meget få naturlige søer på Fanø. I sensommeren, når åkanderne blomstrer, er den lille skovsø et smukt syn. Der findes også forskellige strandsøer, som for en stor dels vedkommende tørrer ud om sommeren.

Området ved Pælebjerg omfatter også en lille sø, der især tager sig smuk ud, når åkanderne blomstrer. Tæt ved ligger Skovlegepladsen og den afmærkede Mountain-Bike rute. Der er flere afmærkede vandreruter i Plæebjerg området.

Med sine 21 højdemeter er Pælebjerg det højeste bjerg på Fanø og indgår naturligvis som et af "The Big Five" de 5 højeste bjerge på Fanø.