Filmquiz i biografen
Dyst i nye og gamle film ved en hyggelig filmquiz i Nordisk Film Biografer i BROEN Shopping. Saml et hold på op til fire personer, og konkurrer om præmier.

Er du klar til en sjov, hyggelig og dejligt nørdet aften i filmens tegn? Nordisk Film Biografer inviterer indenfor til filmquiz i biografsalen i BROEN Shopping i Esbjerg.
Quizmaster Jesper Rosenkrantz og de lokale quizmasters fører jer sikkert gennem en bred og udfordrende quiz med spørgsmål om både nye og ældre film. Derfor kan både entusiaster, filmnørder og helt almindelige biografgængere være med – du behøver bestemt ikke en kandidatgrad i filmvidenskab.
Saml et hold på op til fire personer, og husk at bestille pladser ved siden af hinanden. Det store lærred og biografens gode lyd danner rammen om aftenens udfordringer, og der er fede præmier på højkant.
Quizzen varer 120 minutter. Før, under og efter arrangementet kan I proviantere i biografens bar og kiosk. Deltagelse koster 85 kr. pr. person.
Filmquizzen afholdes den 19. oktober, 16. november og 14. december 2026 - alle dage kl. 19.00. Find holdkammeraterne frem, og glæd jer til en underholdende aften fyldt med filmviden, konkurrence og godt selskab.
Sidst opdateret af:Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk

