Transport til Mandø
Midt i Nationalpark Vadehavet ligger Danmarks eneste ø, som kun kan nås ved lavvande. Den offentlige vej, Låningsvejen, er hævet over havbunden, men den oversvømmes stadig to gange i døgnet af tidevandet.
Trafikken mellem Mandø og fastlandet afskæres to gange i døgnet af tidevandet. Hvis du tager en af traktorbusserne over vaden, omsluttes du straks af den høje himmel og landskabets dynamik.
Traktorbus
I sommerhalvåret krydser traktorbussen dagligt vaden til og fra Mandø. Det kan anbefales at køre til Mandø med traktorbus. Det er i sig selv en stor oplevelse, og så kommer du til og fra Mandø i god behold. Se traktorbussens hjemmeside for priser, tider og køreplaner.
Du kan også køre med Vadehavsguiderne i traktorbus fra Vester Vedsted til Mandø. Kontakt vedrørende kørsel med traktorbus til (+45) 6174 6255.
I egen bil
Hvis du kender tidevandet kan du tage på tur i egen bil via Låningsvejen til Mandø, men det er vigtigt at vide at Låningsvejen bliver dækket af tidevandet to gange i døgnet.
Information om høj- og lavvande kan ses på dmi.dk, hvor du kan se hvordan vandstandsprognosen skal aflæses.
Ved kørsel i egen bil til Mandø
Hvis du vil vide, hvordan og hvornår du kan køre i egen bil til Mandø via Låningsvejen, bedes du ringe til Mandø Brugs på telefon +45 24 80 09 20 eller Restaurant Vadehavet på telefon +45 22 79 14 07 og få oplyst tidevandstiderne, før du selv kører til Mandø. Eller se mandolive.dk

Mandøbussen - traktorbus til Mandø








