Oplev Ribe
Den middelalderlige bykerne i Ribe er ubeskrivelig og skal opleves. Her er brostensbelagte gader og stræder, velbevarede huse, mindeplader og monument...
Udforsk Vadehavsområdet og opdag nogle af Jyllands autentiske attraktioner. Vadehavsområdet byder på en storslået natur og rummer en helt enestående kulturarv.
Oplev Danmarks ældste by, Ribe, der er en attraktion i sig selv. Overalt i Ribe finder man detaljer, som de fleste andre byer har mistet for længst. Smukt dekorerede døre og facader, middelalderligt bindingsværk og gammeldags gadelamper. De er alle med til at gøre den gamle by ekstra charmerende.
Besøg byens pompøse vartegn, Ribe Domkirke, som er det første man ser, når man kører ind til Ribe. Det smukke syn har mødt mange rejsende siden 1200-tallet. Domkirken er den ældste i landet og fungerer stadig i dag som almindelig sognekirke. Gå de 248 trin op i Borgertårnet og nyd udsigten over byens tage og den smukke natur ved Nationalpark Vadehavet, som byen er omkranset af. Ribe Domkirke er en helt særlig attraktion i Jylland.
Bliv klogere på den særlige natur ved Vadehavet på Vadehavscentret, hvor udstillingen er en rejse gennem Vadehavets landskab set igennem områdets millioner af trækfugle. Vadehavscentret er porten til Vadehavet, der er på UNESCO verdensarvsliste. Vadehavscentret er en af Jyllands nye unikke attraktioner ved Vestkysten.
Besøg Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og bliv klogere på menneskets relation til havet, kulturen som har udfoldet sig omkring det samt livet under havoverfladen og oplev Danmarks maritime historie.
Hør vikingernes historie på Ribes Vikinger, som fortæller hvordan Ribe opstod som handelsby i år 700 og viser byens udvikling frem til 1700-tallet. Mød vikingerne i en autentisk rekonstruktion på Ribe VikingeCenter, hvor man har levendegjort vikingetidens Ribe i fuld skala. Vikingehistorien er en særlig del af Danmarkshistorien og vikingetidens Ribe er en helt særlig attraktion i Jylland.
Oplev kæmpeskulpturen Mennesket ved Havet, en af Danmarks smukkeste samlinger af dansk kunst på Ribe Kunstmuseum og en eksperimenterende tilgang til kunst på Esbjerg Kunstmuseum.
Hør den fascinerende historie om Jakob A. Riis, der udvandrede til Amerika i 1870 og igennem sine hårdtslående artikler og fotos fra New Yorks barske slum åbnede borgerskabets øjne for ”hvordan den anden halvdel lever”.
Besøg attraktionen HEX! Museum of witch hunts og hør om Maren Spliids fra Ribe, som var den mest kendte danske heks, der blev brændt på bålet og derved blev offer for frygten i sin samtid. HEX! Fortæller om hekseforfølgelser i Danmark og Europa i 1500 og 1600-tallet. Hex!
Oplev besættelsestiden helt tæt på, i udstillingerne på Esbjerg Museum, der fortæller om hverdagslivet og besættelsestiden i Esbjerg.
Opdag nogle af Jyllands helt særlige attraktioner på en tur ved Vadehavet.
Fanø ligger på den jyske vestkyst, kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg. Fanø er den nordligste af de 3 danske barriere øer, der har skabt Vadehavet.
Den 15 km lange badestrand ved Vesterhavet har gjort Fanø til et af Danmarks mest populære feriesteder for et internationalt publikum.
Et særligt afsnit af stranden på 3 km er dedikeret til strandsport. Fanø er specielt velegnet til kitesurf, idet det relativ roligt og lavt vand. På stranden er det kørsel med kite-buggy og blokarts. Der er blokart skoler, så man på få minutter kan lære at køre. Blokart er et 3 hjulet køretøj, der drives af et sejl. En optimistjolle på hjul så at sige.
Fanø er verdenskendt for drageflyvning. Flere tusinde drageflyvere fra hele verden kommer i juni for at deltage i Fanø Internationale Dragefestival.
Gå på sælsafari til galgerev og opleve de mange gråsæler og spættede sæler. Ved lavvande er havet tørlagt, så man kan gå 1,5 km ud til sandbanken med sælerne.
Fanø er en ø med stolte maritime traditioner. En tur gennem de 2 skipperbyer Nordby og Sønderho er ren romantik. Sønderho er blevet kåret til Danmarks smukkeste landsby og det er ikke uden grund.
På Fanø Skibsfart- og Dragtsamling, Fanø Museum og Hannes Hus kan man opleve, hvordan livet var for sømændene på sejlskibene og for den del af familien, der blev tilbage på øen. Den maritime historie kan opleves i kirkerne med de mange modelskibe. Den levende tradition med fanødragterne, fanømusikken og fanødansen stammer også fra den epoke.
På Fanø kan man se resterne af det kæmpestore forsvarsanlæg Atlantvolden, som blev opført under 2. Verdenskrig. flere af de mere end 300 bunkers er åbne for offentligheden.
På Fanø Kunstmuseum er der udstillinger med både afdøde og nulevende kunstnere med relation til Fanø. Johnny Madsen har sit eget galleri i Nordby.