Der findes mange fantastiske overnatningssteder ved Vadehavskysten. Find det helt rigtige overnatningsssted for jer, så I har et godt udgangspunkt for at opleve området, som byder på bl.a. sælsafari, sort sol og meget mere.
Få en helt speciel oplevelse i Ribe, når du overnatter på Hotel Den Gamle Arrest. Bygningen var nemlig arresthus i ca. 100 år. Hotelværelserne har været fængselsceller og den gamle inspektørs afdeling.
Mærk historien på Danmarks ældste hotel, Hotel Dagmar, fra 1581. Hotellet er gennem årene restaureret med nænsom hånd og respekt for det gamle hus og dets ægte miljø.
Kom til naturskønne Fanø og nyd et to dages ophold, hvor der er kræset om detaljerne. Kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg havn - med udsigt over Vadehavet og fokus på nærvær, kvalitet, lokale råvarer og økologi.
Oplev historiens vingesus på den gamle historiske Sønderho Kro på sydspidsen af Fanø. Bo i den smukke gamle skipperby Sønderho kun få skridt fra marsk og vadehav.
En høj standard, både ude og inde, kendetegner Ribe Byferie. Kvalitet og design er sat i højsædet og de 94 ferieboliger er alle smagfuldt og funktionelt indrettet.
Overnat i rummelige og lyse lejligheder på den lille vadehavsø Mandø. Her er du i fantastiske omgivelser og både plante- og fuglelivet er helt enestående.
På A Place To Hotel Esbjerg, designet af BIG - Bjarke Ingels Group, kan du glæde dig til en fantastisk oplevelse i indbydende rammer og spektakulær arkitektur.