Pressemeddelelse - valg til bestyrelsen

29.4.2021
Foto: Gitte Lindenborg

Mere end 60 medlemmer deltog i onsdagens (28. april) virtuelle generalforsamling i Destination Vadehavskysten.

I bestyrelsens beretning ved formanden Claus Pedersen, blev det positive, kritiske og konstruktive arbejde i forberedelsesudvalg og interimsbestyrelse understreget sammen med respekten for de forskelligheder, der gør destination Vadehavet til en stærk destination.

Generalforsamlingen skulle vælge tre erhvervsrepræsentanter til at supplere de otte bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget af Esbjerg og Fanø kommuner.

Valgt blev Marianne Milter Bay, Fanø Firmaevent, Heidi Maimburg, Ribe Byferie og Mark Mikkelsen, Cafe Guldægget Esbjerg.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen, udvalgsformand Karen Sandrini, direktør Claus Pedersen Ribe Vandrehjem og direktør Mie Hyttel, Hjerting Badehotel, alle udpeget af Esbjerg Kommune med forbehold for endelig politisk godkendelse den 3. maj.

Og borgmester Sofie Valbjørn, udvalgsformand Christian Lorentzen, indehaver Hanne Thyssen, DANIBO og direktør Sofie Jansen, Fanø Bryghus, udpeget af Fanø Kommune udgør den nye bestyrelse for destination Vadehavskysten. Video fra generalforsamlingen vil fra torsdag den 6. maj være tilgængelig på www.vadehavskysten.dk, hvor også destinationschef Hans Peter Folmanns bud på destinationens udvikling vil kunne findes.

Spørgsmål kan rettes til formanden Claus Pedersen 29228051 
eller destinationschef Hans Peter Folmann 20308618