Gå til indhold
©  Foto:

Weekendaktiviteter på Fiskeri- og Søfartsmuseet

Der sker spændende og lærerige ting på museet hver weekend! Se det aktuelle program lige her.

Introduktion til udstillingerne på Fiskeri- og Søfartsmuseet
Få en introduktion til vores udstillinger med en museumsformidler. Denne weekend kan du få en introduktion til: 

Saltvandsakvariet – kl. 12:00
Med sine 150.000 liter saltvand kan du i saltvandsakvariet komme med på rejsen i de danske havområder. Turen starter på strandbredden og går ned til havets dyb på bunden af Nordsøen. 

Danmarks vildeste fiskereventyr – kl. 13:45
Udstillingen åbnede i 2018, som var 150-året for Esbjerg Havns grundlæggelse. Få fortællingen om Esbjerg Havns tilblivelse og det erhverv, som var med til at skabe Esbjerg. Udstillingen viser portrætter af nogle af de esbjergensere, som tog turen ud på havets bølger. 

Introduktionerne foregår i forhallen

Fiskefodring
Kl. 13:00 kan du se med når vores formidlere udvælger et af akvarierne i akvariehallen og fodrer dyrene deri. Til fodringen fortæller de lidt om akvariet, de dyr der er deri og hvad de får at spise - og så er man selvfølgelig også velkommen til at stille spørgsmål, hvis man er lidt mere nysgerrig på dyrene i akvariet. 

Sæltræning
Kl. 11:00 og kl. 14:30 kan du opleve de daglige sæltræninger hvor du kommer helt tæt på, når sælerne bliver trænet og fodret. Du får samtidig gode historier og informationer om sælerne fortalt af vores formidlere. Der fortælles på både dansk og engelsk.
Vi træner vores sæler flere gange om dagen, sådan at de bliver aktiveret og får motion. Det er vigtigt for os at træne sælerne, så de er trygge ved, at vi håndterer dem i vores daglige arbejde med at holde dem sunde og raske. 

Follow us: