©  Foto:

Vinterferieworkshops på Esbjerg Kunstmuseum

Hvad er et godt minde? Hvordan gemmer man sin fortid? Og kan familiebilleder blive til kunst?

Meld jer til årets vinterferieworkshop på Esbjerg Kunstmuseum og lad os finde svarene i fælleskab! I år tager vi udgangspunkt i særudstillingen ALBUM med malerier af Bjarke Regn Svendsen. Han har fundet inspiration i gamle familiefotos og beskåret og farvelagt dem på underfundige måder. Vi går sammen på opdagelse i mindernes land og undersøger om det, Bjarke husker, har noget til fælles med alt det, vi husker. Undervejs møder vi bl.a. flere fastelavnsbilleder, som kan give os inspiration til at arbejde videre i værkstedet. Her skal vi nemlig lave masker fulde af minder!

Vi gentager det samme program hver dag, så man skal blot kunne deltage én af dagene. Workshoppen henvender sig fortrinsvis til børn på 6 – 10 år.

Hvor: Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg
Hvornår: Tirsdag d. 13/2, onsdag d. 14/2, torsdag d. 15/2 og fredag d. 16/2.
Hver dag kl. 10.30 til ca. 12.30.
Pris: 20 kr. pr. barn (til materialer). Betales på dagen. Forældre eller andre ledsagende voksne betaler almindelig entré til museet (gælder ikke voksne, der følger en institutionsgruppe).

Tilmelding nødvendig på boe@eskum.dk