Vadehavscentret fejrer solens betydning og solformørkelsens mysterie gennem sang, miniforedrag og hyggeligt samvær! Kom og vær med når vi sammen gennemgår vigtigheden af solen og dens betydning for naturen, i den smukke UNESCO verdensarv - med Vadehavet som baggrundstæppe.
På diget vil du få udleveret et par gratis solformørkelsesbriller og kan nyde 200 efterskoleelevers fortolkning af 4 populære sange - alt imens pianisten Martin Schack slår tonerne an og sangerinden Signe Juhl fører an. Dine værter for aftenen vil blandt andet være direktør for Vadehavscentret Klaus Melbye, naturvejleder og biolog Anita Lousdal og astrofysikeren Frederik Würtz. Frederik er blandt andet kendt for podcasten Rumsnak og så har han bagt rugbrød til Andreas Mogensen.
Hvis du har lyst, kan der tilkøbes lækker økologisk mad fra vores Cafe, før vi sammen går til diget. Klik her for at købe madbillet og husk også at vælge billetter til selve solformørkelsen. BIlletter til mad skal købes senest en uge før arrangementet afholdes.
Uanset om du ønsker mad eller ej, vil vi meget gerne have tilmelding - så vi kan sikre os at der er briller nok til alle! Arrangementet er gratis (udover valgfrit tilkøb af mad).
Hvis I bliver hængende efter solformørkelsen, er der mulighed for at opleve 100-150 stjerneskud i timen, da meteorsværmen “Perseiderne” er synlige samme aften. Vi sidder eller står omkring diget og kan kigge over mod Mandø, der har modtaget Dark Sky certificering og dermed er en af de mørkeste områder der findes i verden. Derfor burde der være rigtig gode chancer for at se fænomenet netop denne aften.
Kontaktoplysninger
- Email: info@vadehavscentret.dk
- Phone: 75446161
Sidst opdateret af:Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk

