©  Foto:

Mindesmærke over professor Niels Ryberg Finsen i Ribe

Niels Ryberg Finsen modtog i 1903 nobelprisen i medicin for sin behandling af lupus vulgaris (hudtuberkulose) med lys.

Niels Ryberg Finsen var professor i medicin. Og han boede i amtmandsgården i Puggaardsgade i Ribe fra 1884 til 1892, idet hans fader var amtmand.

Niels R. Finsen studerede lysets indvirkning på huden. I 1893 offentliggjorde han sin første artikel Om Lysets Indvirkninger paa Huden, der i 1896 efterfulgtes af Om Anvendelse i Medicinen af koncentrerede kemiske Lysstraaler, hvori han beskriver lysbehandling af hudtuberkulose.

Han har lagt navn til Finseninstituttet i København.