Julebyen Tønder
Julebyen Tønder 2023
Igen i år kan man opleve et flot julepyntet by - det store flotte pyntede juletræ på
Torvet viser vejen.
Julebyen starter d. 4 November til d. 23 December
Det dufter af gløgg og andre lækkerier.
Nyd Gløgghytten og de mange julehytter hvor der serveres gløgg, varm kakao, lækre
æbleskiver, og sælges strikkede sokker, nisser, lækkerier og meget andet.
Juletræer dufter af gran overalt i byen.
Den flotteste julebelysning igen i år. I Tønder anvendes der LED-belysning, der ikke
bruger ret meget energi.
Der er pyntet op til de mange besøgende, der både nyder maden hos spisestederne,
og køber julegaverne i de mange special-butikker i Tønder.
Som det eneste sted i Danmark åbner Julebyen Tønder med et brag af et
julemandsoptog lørdag den 4. november 2023. Starten går kl. 13.00 fra Kvickly
Tønder op gennem gågaden til Torvet.
Og så går det slag i slag med Tønders helt egen julemand - Den Flyvende
Julemand, der flyver fra taget på turistkontoret/Garn By Jacobsen torsdag, fredag,
lørdag og søndag hver uge til og med den lørdag den 23. december.
I Tønder kan man få en tur i byens helt eget juletog - tag børnene med og giv dem
en oplevelse. Toget kører hver lørdag og søndag fra området ved Torvet.