©  Foto:

Buste af journalist og fotograf Jacob A. Riis i Ribe

Journalist, social reformist og dokumentarfotograf Jacob A. Riis, der blev kaldt "New Yorks nyttigste Borger" af præsident Roosevelt.

Jacob A. Riis blev født i Skolegade i 1849. Ung og ulykkeligt forelsket forlod han i 1870 Ribe med kurs mod USA og drømmen om et nyt, rigt liv. Som journalist satte han som den første fokus på de fattiges levevilkår i New York ved hjælp af fotografiet.

I et nært samarbejde med den amerikanske præsident Theodore Roosevelt fik han synliggjort og derefter ryddet op i lejekasernernes slum. Den dag i dag er han stadig en af de mest respekterede amerikanere. Ved sin død i 1914 var han kendt som "New Yorks nyttigste Borger", som Roosevelt kaldte ham.

Jacob A. Riis Komité
I 2002 blev der stiftet en Jakob A. Riis-komité med det formål, at styrke danskernes kendskab til deres berømte landsmand. I 2005 udkom biografien "Den Ideelle Amerikaner" af Tom Buk-Swienty: Den første fuldstændige biografi om Jacob Augustus Riis. I 2006 rejstes en buste af Jacob A. Riis i Badstuegade, ned til åen. Busten er udført af Gudrun Steen-Andersen.

Busten
Busten af Jacob A. Riis opsat i 2006, står i Badstuegade, ned til åen og nær Sct. Catharinæ Plads.

Mindetavle
En mindetavle for Jacob A. Riis findes i Skolegade.

Jacob A. Riis Museum i Ribe

I juni 2019 fik Jacob A. Riis sit eget museum i sin fødeby Ribe. 

Fotografier
Hos Ribe Byferie udstilles nogle af Jacob A. Riis' fantastiske fotografier fra New Yorks fattigkvarterer

Trailer
I forbindelse med Ribes 1300 års jubilæum i 2010 optog man en trailer til en evt. dokumentar-film om Ribes berømte søn, fotografen og journalisten Jacob A. Riis. Se traileren for projektet her.

I 2010 påbegyndte filmselskabet Citizen Dane, hvis instruktør Marcus Mandal bl.a. står bag tv-serien En Kongelig Familie og Karen Blixen - Out Of This World, et projekt som skal ende med en international dokumentar-film om Ribes berømte søn, fotografen og journalisten Jacob A. Riis. Marcus Mandal var i efteråret 2009 i Ribe for at optage en trailer til dokumentar-filmen. Traileren skal vække interesse hos investorer og fonde, således at det forhåbentligt bliver muligt at producere hele dokumentarfilmen.