© Foto:
Hotel Vadehav i Ribe
Hotel Vadehav er en del af Danhostel Ribe og består af 6 veludstyrede hotelværelser med den skønneste udsigt over Ribes gamle bydel og Ribe Domkirke.
6 værelser i nordisk stil og dekoreret med skønne vadehavsmotiver af den prisvindende fotograf Lars Roed. Hotel Vadehav er en del af Danhostel Ribe, der består af ialt 40 værelser med eget toilet og bad. Vi sætter en ære i at sikre at vores gæster får et godt ophold og anbefaler gerne seværdigheder og ture, alt efter jeres interesse.
På stedet findes faciliteter som sportshal, gæstekøkken, reception og restaurant.
Vi tilbyder kursusophold, konferencer, fester og mødefaciliteter med op til 90 personer. Ved større arrangementer kan Ribehallen inddrages og indeholde op til 600 personer.
Hotel Vadehav er beliggende 600 meter fra Ribe Banegård, 400 meter fra Domkirken og blot 100 meter fra Gågaden.
Stedet udemærker sig ved at være Green Key miljøcertificeret, God Adgang (Handicapvenligt) og tilbyder cykeludlejning og daglig morgenbuffet.