©  Foto:

Høstmarked i Givskud Zoo

Kom og oplev GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs hyggelige høstmarked, hvor fokus er på at handle lokalt og bruge naturens ressourcer på en bæredygtig og klimavenlig måde.  

I løbet af efteråret er der masser af gode råvarer, som begynder at modne, og du kan få inspiration til sanketure i naturen, hvor du samler planter, bær, frugter og svampe i stedet for at handle i supermarkedet.

Du får gode idéer til lækre sager fra naturen, du kan bruge til madlavning, og du har mulighed for at møde lokale producenter og se produkter ved høstmarkedet.

Der vil være sjove aktiviteter for børn, bl.a. kan de presse æblemost og lege i en labyrint af halm. 

Alle aktiviteter foregår på eventpladsen ved P1. Det er gratis at deltage, når entré til parken er betalt.