Fotospot - Bunkers, Nordspidsen Fanø
Bunkers, Nordspidsen Fanø
Fanø var under 2. Verdenskrig en del af befæstningen omkring Esbjerg og byens vigtige havn. Formålet var at forhindre, at havnen kunne bruges til understøttelse af en eventuel allieret invasion. Derfor blev Fanø udbygget med knap 300 bunkere, der især er placeret på øens nordlige del.
Det næste fotospot er netop på Nordspidsen af Fanø, hvor et større bunkeranlæg står. Bunkernes formation er helt iøjnefaldende set fra luften, hvor man rigtig kan se deres strategiske position med panoramaudsigt til indsejlingen til Esbjerg, Esbjerg Havn og Nordby. Vær dog opmærksom på at dele af området er naturområde, hvor droneflyvning ikke er tilladt.
Flere af disse bunkers er idag åbne for offentligheden, således man kan gå rundt i de små underjordiske gange. Så tag dit kamera med i hånden og bevæg dig gennem de historiske stier mellem bunkerne, hvor du kan opdage de barske betonbyggerier i Fanøs ellers så idylleriske natur.
Det anbefales at tage den mindre vandretur på 1,5 km fra færgen ud til bunkeranlægget, hvor Fanøs skønne natur kan opleves på vejen.
Hvis man ønsker at køre til spottet, er dette muligt via grusvejen Vesternasen, med parkering ved Fanø Skydebane.