Gå til indhold
©  Foto:

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg - Danmarks museum for havet

Danmarks museum for livet i, med og på havet. Få et hav af fortællinger om livet, der har udfoldet sig på havet og under havets overflade.

Oplev maritime fortællinger om kulturen og livet der har udfoldet sig på havet samt livet under havoverfladen. Med hjertet i Esbjerg er vi hele Danmarks museum for havet og har formidlet Danmarks maritime historie siden 1968.

Udstillinger – Havet er det bærende tema i alle vores udstillinger. Få fortællingen om livet der gemmer sig under havoverfladen og den kultur der har udfoldet sig på havet.

Friland – Med vores udendørs maritime miljøer kan du se og opleve både af forskellige typer og bygninger der alle fortæller den maritime historie om Danmark. Du kan også opleve en bunker fra 2. verdenskrig og på udvalgte dage kan du opleve havnens erhverv, når der er åben i de arbejdende værksteder.

Sæler – Mød gråsælen, Danmarks største rovdyr, i vores sælarie. Kom helt tæt på gråsælerne og de spættede sæler, når vi fodrer dem hver dag kl. 11.00 og kl. 14.30.

Akvariet – Se havets dyr og miljø fra det lave vand på strandbredden til det dybe vand på bunden af Nordsøen. I vores rørebassin er det muligt at røre nogle af de fisk, som svømmer rundt i de danske farvande.

Arkitekturen – Museets oprindelige byggeri fra 1968 er tegnet af arkitekterne Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen. Gennem tiden er der blevet renoveret og tilføjet til bygningerne, men de karakteristiske runde hjørner og andre arkitektoniske detaljer er stadig en vigtig del af byggeriet og dets udtryk.

Follow us: