©  Foto:

Fiskeauktion for turister i Esbjerg

50 ÅR MED FISKEAUKTIONER FOR FASTBOENDE OG SOMMERENS TURISTER.
Hver onsdag formiddag i juli måned afholder Esbjergfiskernes SeniorKlub igen de populære sommer-fiskeauktioner for turister og fastboende.

Som i de mange foregående år, lægger Auktionshallen gulv til auktionerne, og igen bliver det hallens tidligere auktionsmester, Geert Gregersen som svinger sin mahognistok og styrer buddene.

Auktionsmesteren fortæller, det i år er 50. år, auktionerne finder sted i hallen - og det dermed for længst blevet en fast sommertradition for mange familier at komme forbi med børn og børnebørn og opleve en ægte auktion - med dem selv som bydere på fisken.

Ved flåningsbordet står fiskerne klar til både at hive skindet af de købte fisk og evt. filetering, hvis man ikke er så meget for fiskeben. Mangler man et godt råd for tilberedning, er der også svar på rede hånd, så der er nem mad til familierne om aftenen.

Fiskeauktionerne afholdes i år hver onsdag i juli måned, den 2. / 9. / 16. / 23. og 30. - alle dage kl. 11.00 - ofte med musikalsk underholdning fra kl. 10.30.