Anden verdenskrig i Esbjerg
I Esbjerg findes mange minder og fortællinger om Anden Verdenskrig og den tyske besættelse. Tag på byvandring gennem krigens Esbjerg, se udstillingerne på Esbjerg Museum eller den fritlagte mandskabsbunker på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Du kan også besøge Bunkermuseet i bunkeren på Tarp Byvej og Fourfeldt Gravlund, som huser et af Skandinaviens største krigsgravfelter.
Esbjerg var et strategisk knudepunkt for den tyske besættelsesmagt. Esbjerg havde den eneste havn, som kunne bruges ved en eventuel allieret invasion på den danske vestkyst. Derfor var Esbjerg og Fanø et af de mest befæstede områder i Danmark under Anden Verdenskrig. Omkring 1.200 bunkere blev opført her.
Krigsgrave i Mindelunden i Esbjerg
Fourfeldt Gravlund ved Esbjerg er en af Skandinaviens største krigsgravfelter, her har 1150 allierede flyvere og tyske soldater og 151 tyske flygtninge fundet deres sidste hvilested.
Esbjerg Museum - byens historie fra 1900-1950
Tre helt nye spændende faste udstillinger - Esbjerg under besættelsen, modstandskampen og bymiljø i Esbjerg 1900-1950 og dertil skiftende særudstillinger.
Mandskabsbunker fra besættelsen i Esbjerg
Museumsbunker i Fiskeri- og Søfartsmuseet frilandsudstilling. Bunkeren af typen R.622 er en mandskabsbunker bygget til indkvartering af 20 mand, i Danmark er der bygget ca. 486 af den type.