Hundeskove

Foto: Vadehavskysten

Tag hunden med i skoven og nyd et par timer med den firbenede. Flere af hundeskovene er indhegnede hvor din hund kan luftes uden snor, så længe den er under opsyn og kontrol.

Liste
Kort
Hundeskoven i Bjerreskovparken ved Ribe
Foto: Destination Vadehavskysten

Hundeskoven i Bjerreskovparken ved Ribe

Lille hundeskov som ligger i Ribe Nørremark. Fine stisystemer som fører til en lille mose. Der er i midten af skoven et stort græs areal samt en “sandkasse” for hunde for at grave i.

Læs mere
Hundeskoven i Tangeskov ved Ribe
Foto: Destination Vadehavskysten

Hundeskoven i Tangeskov ved Ribe

Fritløbsområde hvor hunden kan luftes uden snor men under opsyn og kontrol. Hundeskoven er ikke indhegnet.

Læs mere
Hundeskoven i Bramming Vestskov
Foto: Destination Vadehavskysten

Hundeskoven i Bramming Vestskov

På tur med hunden, her kan Fido løbe frit i en tryg og indhegnet hundeskov.

Læs mere
Sædding Ådal Hundeskov ved Esbjerg
Foto: Destination Vadehavskysten

Sædding Ådal Hundeskov ved Esbjerg

Sædding Ådal hundeskov ved Esbjerg er et mindre indhegnet område med træer og græsarealer og med en sti der går rundt.

Læs mere
Hundeskoven ved Baggesens Allé i Esbjerg
Foto: Destination Vadehavskysten

Hundeskoven ved Baggesens Allé i Esbjerg

På tur med hunden i Esbjerg i lille indhegnet hundeskov, som består af et åbent område med lidt træer og buske. 

Læs mere
Fanø Hundeskov
Foto: Vadehavskysten

Fanø Hundeskov

En hundeskov midt i Fanø Plantage, her er skøn natur og der kan bruges mange timer sammen med hunden. Der er vild bevoksning og stier på kryds og tværs.

Kikkebjerg Hundeskov på Fanø
Foto: Vadehavskysten

Kikkebjerg Hundeskov på Fanø

Kikkebjerg Hundskov giver plads til leg og lange gåture sammen med hunden.

Læs mere
Ribe Camping Hundeskov
Foto: Ribe Camping

Ribe Camping Hundeskov

Fordi Ribe Camping elsker besøg af hunde har de etableret en hundeskov i forbindelse med deres campingplads. 

Læs mere

Når vi har hunden med i naturen

Nationalparkens storslåede natur indbyder til mange dejlige gåture. Det gælder både for os mennesker og måske især for vores hunde, som får mange flere oplevelser ved en gåtur i naturen frem for i parcelhuskvarteret.

For at vi bedst mulig kan tage vare på naturen, når vi nyder den sammen med vores firbenede venner, har vi lavet en række enkle råd:

  • Vi husker på, at menneskets bedste ven som udgangspunkt skal være i snor i naturen, ligesom i byerne. Hvis hunden skal løbe fri, tager vi den med en tur i en af de mange hundeskove.
  • Vi ved, at snoren som udgangspunkt skal være halvanden meter lang, helst ikke meget længere end det. Til gengæld bestemmer vi helt selv farven.
  • I vinterhalvåret må vi godt lade hunden lege uden snor på de fleste strande (se kortet). Om sommeren må den være uden snor i vandet og op til den daglige lavvandslinje.
  • Vi holder hunden væk fra Blå Flag-strandene (200 meter fra flaget). Hvis vi kommer forbi alligevel, går vi hurtigt videre, længst muligt fra vandet.
  • Vi tager selvfølgelig altid posen med, når vi samler op efter hunden.
  • Faktisk samler vi det affald op, vi finder i naturen, og tager det med. Også selvom det ikke er vores eget. Når vi har hunden med i naturen • Vi lader ikke hunden jage fugle i luften ved stranden. Det stresser dem og øger deres energiforbrug på et sårbart tidspunkt.
  • Vi tager hensyn til, at ikke alle er lige begejstrede for firbenede gæster med en kold snude – også selvom vores hund gerne vil være bedste venner med alle på dens vej.
  • Vi laver altid aftaler med lodsejere, hvis hunden skal færdes på privat jord.
  • Vi følger hundeloven, også når vi er i hundeskovene: Hvis man ikke kan kalde hunden til sig, må den have snor på.

Nationalpark Vadehavet - Code of Conduct