©  Foto:

Yoga i mørke

I stjernehimlens skær kommer du til at opleve yoga på dine præmisser til den smukke intuitive liveguitar, når vi er klar med yoga i mørke i Koncertsalen.

Arrangementet er en del af det store gratis program i uge 42, som er fyldt med oplevelser i mørke.

Glæd dig til en særlig yogaoplevelse i Musikhuset, når vi er klar med yoga i mørke, som finder sted på scenen i Koncertsalen. Underviser Henriette Nørgaard Jensen og musiker Lasse B. står klar til at give dig en helt speciel yogatime, du ikke vil glemme.

Meditation, yogaflows, selvkærlige bevægelser og din tid til at tjekke ind med dig og din intelligente krop. 

Intuitionen er din mavefornemmelse, som er din største guide til at finde ud af, hvad du har brug for lige nu.
På denne time får du tid til at mærke dine behov. Om bevægelserne skal gøres anderledes, holde dig til flowet eller freestyle.

Vi kalder det Intuitivt flow.

At bruge din intuition betyder ikke, at du undgår at blive udfordret, men at mærke om det er dagen for det. Livet bærer også svære øjeblikke.

Vi bevæger os på scenen i Koncertsalen, som gør oplevelsen ekstra særlig.

Vores dygtige musiker Lasse B. lægger musik til yogatimen.  

Du guides gennem yogaen af Henriette Nørgaard Jensen, stifter af Miintaka Bevægelses studie. Også kendt under navnet Laekkerbuks.