skip_to_main_content

Turbåden Mandøpigen - our activities

Turfærgen Mandøpigen er fladbundet og relativ let og kan derfor ubesværet glide hen over fladvandede områder, og samtidig ligge stabilt i de dybe tidevandsstrømme, som gennemskærer Vadehavet.

Med turbåden Mandøpigen, får I helt uforglemmelige naturoplevelser. Til vands i Vadehavet, vil I opleve sæler på nært hold og plukke de friske østers, direkte fra naturens eget spisekammer.

Vi har tre forskellige ture, og med plads til 12 gæster ombord, finder vi sammen den tur, der passer jer bedst. Turenes varighed varierer, men frygt ej, vi har både drikkevarer og toilet ombord.

Østers Safari ( kolde måneder ) En tur på ca. 4 timers varighed. Vi sejler ud til østersbankerne i vadehavet, hvor vi som regel ser sæler undervejs. Vi har vaders, spande og knive med til alle, så vi ved østersbanken kan stå af båden og plukke østers, tilbage på båden kan i smage på jeres friske østers og vi servere et glas bobler hertil.

Sæl Safari En tur på ca. 3 timers varighed. Vi sejler ud i vadehavet til de sand banker hvor vi ved at sælerne plejer at hvile/sole sig, i passende afstand vil der være god mulighed for at se/filme sælerne. Sæler er nysgerrige og vil ofte svømme helt tæt på båden.

Ø-hop En tur på ca. 2 timer, turen går altid til eller fra Mandø, med Ribe Kammer Sluse eller Juvre på Rømø som anden havn. Det er gratis og oplagt at tage cykler med på denne tur.

Vi anløber 3 forskellige steder: Mandø, Juvre på Rømø og Ribe Kammer Sluse. Se mere info herom nederst på siden.