skip_to_main_content

Særudstilling på Ribe Kunstmuseum - JEG-VAR-HER

Kunstneren Ulla Diedrichsen sætter i en ny udstilling på Ribe Kunstmuseum fokus på menneskets universelle behov for at sætte spor og blive husket.

Særudstillingen JEG-VAR-HER. Skriftbilleder af Ulla Diedrichsen er en stedsspecifik totalinstallation af den danske billedkunstner Ulla Diedrichsen

Særudstillingen løber fra den 25. september 2021 til den 20. februar 2022.

Diedrichsens arbejde har rod i konceptkunsten, og hun har siden 1970’erne arbejdet inden for den internationale retning "Spurensicherung", hvor kunstnere anvender antropologiske metoder til at finde frem til overordnede væsenstræk i vores kultur. Særligt til denne udstilling har kunstneren skabt nutidsværker med udgangspunkt i Ribes århundrede gamle monumenter. Værkerne får os til at se de tegn og fortællinger, som vi normalt overser og foreslår en forbindelse mellem fortidens skoledrenge, der ridsede deres navne i byens kirker, og nutidens sms’er.