Gå til indhold
©  Foto:

Sælsafari (D/GB) | Club Fanø

En vadevandring med vores guide til sælbanken er en af de helt store oplevelser på Fanø. Galgerevet er det bedste sted i Nationalpark Vadehavet for at opleve både den spættede sæl og gråsælen. Der ligger normalt mellem 200 og 400 sæler og soler sig i sandet.

1,7 km sydvest for Fanø ligger sandbanken Galgerev. Her ligger en af de største sælbestande i Vadehavet og nyder livet. Tag med vores guide på vandretur til sælbanken. Det er en af de helt store oplevelser på Fanø. Ved lavvande har vandet trukket sig tilbage, så vi kan gå på havbunden.

Vores sælsafari er en rigtig familieoplevelse og vi gør meget for at giver børnene et par spændende timer. Vi gør holdt flere gange undervejs og fortæller om sælerne og det fantastiske naturområde, som vi befinder os i.

Husk gummistøvler og varmt tøj, da turen foregår til fods på vadehavets bund og det er (næsten) altid blæsende på vadehavet. Om sommeren kan turen gennemføres i bare tæer.

Det er muligt at leje gummistøvler fra Club Fanøs kontor på Sønderklit 4a i Fanø Bad.

Det muligt at tage en klapvogn, en trækvogn eller lignende med til små børn, som ikke kan gå hele vejen. Det er også muligt at have en hund med i snor.

Denne tur foregår på dansk.