Vadehavskysten

Østers og bål med Vadehavscentret

Tag med Vadehavscentret på tur i Vadehavet efter østers og tilbered dem over bål til et lækkert Vadehavsmåltid.

En luksusudgave af den lille østerstur, hvor en mindre gruppe er afsted og lavet et lækkert Vadehavsmåltid over bål.

Kort introduktion på Vadehavscentret, hvorefter naturvejlederen vælger destinationen ud fra dagens vandstand. Der køres i egen bil til turens startsted, hvorefter der vandres over havbunden til østersene. Her kan der både smages og samles østers.

Tilbage på Vadehavscentret tilberedes de indsamlede østers og andre vadehavsdelikatesser over bål ved hjælp af lokale råvarer. Der serveres et glas bobler til de tilberedte østers ved bålet.

Vandreturen er på 4 km, så børn fra 8 år kan være med. Entré til Vadehavscentret er inkluderet i prisen.

Varighed ca. 4 timer.

Østers og bål finder sted
Lørdag den 9. oktober 2021 kl. 09.30
Fredag den 22. oktober 2021 kl. 09.00