Ølbrunch på Elses Gab med Claus Wordenskjold
Start festivaldagen med ølbrunch på Elses Gab, hvor Claus Wordenskjold guider en smagning af fire udvalgte øl serveret med brunch i hyggelige omgivelser.
Start festivaldagen med en eksklusiv ølbrunch hos Elses Gab på Fanø. Claus Wordenskjold guider dig gennem en spændende ølsmagning, mens du nyder en udvalgt brunchmenu i caféens hyggelige og hjemlige omgivelser.
Under arrangementet får du mulighed for at smage fire nøje udvalgte øl á 15 cl, som Claus personligt har sammensat til oplevelsen. Ølbrunchen er den perfekte opvarmning til Fanø Strong Beer Festival, der begynder senere samme dag, men alle er velkomne – det kræver ikke billet til festivalen at deltage.
Billetten koster 400 kr. og inkluderer brunch, guidet ølsmagning og de fire udvalgte øl. Andre drikkevarer, eksempelvis kaffe og juice, købes og afregnes separat direkte hos Elses Gab.
Aldersgrænsen er 18 år. Købte billetter kan ikke refunderes. Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte arrangøren på Strongbeer@fanoebryghus.dk.
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk

