Gå til indhold
©  Foto:

Mavedans Workshop | Club Fanø

Kom og prøv ”mavedans” – det er godt både for krop og sjæl. Blid form for motion. Og det drejer sig først og fremmest om at have det sjovt.

Mavedans er det danske ord for orientalsk dans, der har sin oprindelse fra Mellemøsten.

Orientalsk dans er en af de ældste danseformer i verden og danses fortsat mange steder i Mellemøsten. Interessen har bredt sig til andre verdensdele og i Danmark danses der også mavedans. Det er dans og bevægelse, og så er det en også en skånsom for motion, som giver minimal risiko for skader og slid på knæ og ryg.

Alle kan danse mavedans uanset deres kondition. Der kræves ingen forudsætninger – på nær lysten til at begynde. Hele kroppen røres, når man danser.  Det er derfor også en misforståelse, at det kun er maven man danser med. Hofter, mave, skuldre, hoved, arme og hænder bruges i dansen.

Instruktør er Ragnhild Kallehauge, der har danset orientalsk dans i 20 år. Ragnhild har i mange år været Fanøs ansigt udadtil på turistkontoret, men koncentrerer sig nu o dansen. 

Der er en kort opvarmning og så undervisning i nogle af grundtrinnene. Ragnhild har en lille kort koreografi med, som vi lærer så godt vi kan. Hun har også hoftebælter med. Husk at tage behageligt tøj med; noget du kan bevæge dig i.

For alle mellem 12 og 100 år.