Gå til indhold
©  Foto:

Lav dit eget fastelavnsris.

Kom og bind dit eget ris, pynt det med katte og kulørt papir, og hør mere om historien bag riset, fastelavnskarneval, overtro og fejring af foråret.

Vores stemningsfulde renæssancestue står klar med masser af materialer, så det er bare at gå i gang.

Mens du klipper og pynter, fortæller museumsinspektør Maria Østerby Elleby historier om fastelavns mange traditionerne.

Engang var riset et afstraffelsesmiddel: Man brugte et bundt kviste til at piske folk på balder og skuldre, men i 1700-tallet blev det populært at bruge riset på en noget mere festlig måde: Fastelavnsfejring!

Her blev traditionen, at man skulle ”rise” hinanden op om morgenen med en omgang godmodig pisk med riset, og at den ”oppiskede” nu skulle sørge for morgenmad, gerne lækre hvedeboller, til den udøvende.

Fastelavnsriset pyntes traditionelt med papirsblomster, crepepapir, storke og katte – og i nyere tid også med slik!

Sprog: Dansk, engelsk, fagter og godt humør.

Follow us: