Cykeltur i marsken med Vadehavscentret

Hop på cyklen og tag med Vadehavscentret på en tur ud i marsken - et område der er fyldt med natur- og kulturhistorie.

Mødestedet er Vadehavscentret hvorefter der cykles ud i landskabet. Det er muligt at låne en cykel. Cykelturen er ca. 17 km lang. Den flade marsk er i dag et kulturlandskab, men gemmer stadig på en masse natur. Cykelturen går forbi store havdiger, nyskabte marskområder samt klæggrave, hvor der kan ses vadefugle og ænder, samt rovfugle på jagt efter bytte.

Der vil være små stop indlagt på turen, her er der god tid til at opleve det specielle landskab og høre om naturen. Der holdes pause hvor der nydes kaffe og kage.

Kaffe og kage, samt eventuelt lån af cykel er inkluderet i prisen.

Varighed ca. 3 timer.

Cykeltur i marsken finder sted
Mandag den 19. juli 2021 kl. 09.00